BELOTERO®

Med tiden vil huden uundgåeligt miste sit ungdommelige udseende i takt med, at produktionen af kroppens naturlige volumenskabende og fugtgivende stoffer såsom hyaluronsyre (HA) mindskes, hvilket giver linjer og rynker, hvor huden engang var ungdommelig, glat og strålende. I dag kan tegn og symptomer på den naturlige ældningsproces reduceres ved at erstatte den tabte hyaluronsyre.

Om Belotero®

Belotero er en HA-filler, som udglatter og udfylder fine linjer og rynker, genskaber hudens naturlige volumen samt genhydrerer huden. Belotero er fremstillet af den samme volumengivende og fugtgivende komponent, som allerede findes i huden – nemlig hyaluronsyre (HA). HA kan bære op til 1.000 gange sin egen vægt i vand og på den måde opretholdes hudens jævnhed (den fugtgivende effekt) og fedtdepoter (den volumengivende effekt). Produktet er altså det naturlige valg for personer, der gerne vil have færre linjer og rynker.

Modsat andre fillers har Belotero en ekstra krydslinkende proces, der giver en bedre balance af højere elasticitet, plasticitet og kohæsivitet, som øger fillerens integration i huden og dermed resultatet. Belotero er derfor specialdesignet til at kunne integrere sig i huden, så der opnås et fint og jævnt resultat uden at ødelægge ansigtets naturlige konturer.

Beloteros patenterede teknologi er registreret i hele verden og er både FDA-godkendt og CE-mærket. Belotero fokuserer på at skabe kvalitet og give de bedste produkter med HA, så der opnås et sikkert resultat, som både ser naturligt ud og holder længe.

Belotero – porteføljen

Belotero-porteføljen består af en række avancerede HA-fillere til udglatning og udfyldning af fine linjer og rynker, læbeforstørrelse, genopretning af volumen i ansigtet samt genhydrering af huden. Beloteros fillere kan bruges individuelt eller i kombination med hinanden for at skabe en skræddersyet løsning for den enkelte patient ud fra hudens strukturelle og funktionelle behov.

Belotero-porteføljen af HA-fillere (undtagen Hydro) fås også med lidokain, som er et almindeligt lokalbedøvende middel.

Ideel til blanching teknikken

Belotero-porteføljen er den eneste kommercielt tilgængelige HA filler, der kan anvendes med blanching teknikken i den superficielle dermis. Blanching teknikken er en sikker måde at injicere tæt på overfladen uden Tyndall-effekt.

NYHED – Belotero Revive

Nosomed har længe haft efterspørgsel efter en Skin Quality Booster til BELOTERO porteføljen. Det er os derfor en glæde, at kunne fortælle, at NU ER DEN HER ENDELIG. Den hedder BELOTERO REVIVE.

BELOTERO Revive er Merz Aesthetics’ nyeste produkt i BELOTERO porteføljen. Et helt nyudviklet produkt der er målrettet mod den stigende efterspørgsel i kategorien af Skin Boostere.

Skin Boostere er en hurtigt voksende æstetisk behandling, og opfylder behovet for mange yngre patienter, der ikke ønsker volumen, men i stedet ønsker en glattere og mere ensartet hud samt en forbedret hudkvalitet. BELOTERO REVIVE er også velegnet til den mere modne hud, til forbedring af elasticiteten og fastheden i huden samt udglatning af fine og overfladiske linjer i ansigtet.

BELOTERO REVIVE består af 20 mg/ml HA + 17 mg/ml glycerol og kommer i en 1ml sprøjte uden lidokain. Den er krydslinket (+) med en lavere ratio end BELOTERO SOFT og har den højeste kohæsivitet. Den er yderst velegnet til superficial injektion og blanching.

BELOTERO REVIVE er baseret på den samme unikke teknologi som de øvrige BELOTERO produkter. Den er fremstillet ved hjælp af en patenteret dynamisk, krydsbundet teknologi, som bl.a. resulterer i en monofasisk kohæsiv, polykomprimeret matrix (CPM). Denne teknologi skaber den bedste balance mellem kohæsivitet, elasticitet og plasticitet, som der er brug for, til at sikre den mest optimale integration i huden, og dermed et naturligt og holdbart resultat.

Læs mere om BELOTERO Revive her

NYHED – Belotero Lips

Med BELOTERO LIPS Shape og Contour, tilbyder Merz/Noscomed nu behandlere muligheden for at give kunderne en helt unik og 360 graders løsning til læbe-korrigerende behandlinger. Ofte vil et enkelt produkt ikke være alsidigt nok til at kunne levere et naturligt og personligt resultat, som kunderne forventer i dag, men med BELOTERO LIPS får behandleren hele to produkter, som hjælper med at skræddersy og tilpasse behandlingen til den specifikke kundes ønsker og behov.

BELOTERO LIPS er baseret på den samme særlige formel som resten af BELOTERO linjen fra Merz Aesthetics. Belotero® er fremstillet ved hjælp af en patenteret dynamisk, krydsbundet teknologi, som bl.a. resulterer i en monofasisk kohæsiv, polykomprimeret matrix (CPM). Denne omfattende DCLT-teknologi skaber den bedste balance mellem kohæsivitet, elasticitet og plasticitet, som der er brug for, for at sikre den mest optimale integration i huden og dermed sikre et naturligt og holdbart resultat.

BELOTERO LIPS Shape og Contour er tilgængelige nu!

Læs mere om BELOTERO Lips her

Belotero Soft

Belotero Soft: Den glatte løsning

Belotero Soft er optimeret til korrektion af fine linjer såsom periorbital linjer (crow’s feet) og periorale linjer grundet dens fremragende kohæsivitet. Derudover er Belotero Soft helt unikt ideel til at udføre super-overfladiske intradermale injektioner ved brug af blanching-teknikken.

Ideel til: Korrektion af fine linjer, fx crow’s feet og periorale linjer

Belotero Balance

Belotero Balance: Problemfri integration

Belotero Balance er optimeret til korrektion af moderate linjer såsom periorale linjer. Den integreres problemfrit i huden og kan også anvendes til forbedring af læbekanten. Ligesom Belotero Soft er Belotero Balance også ideel til at udføre super-overfladiske intradermale injektioner ved brug af blanching-teknikken.

Ideel til: Korrektion af moderate linjer, fx nasolabiale foldere, marionette linjer, læbekonturer, læbevolumen, mundvig

Belotero Intense

Belotero Intense: Det naturlige udseende

Belotero Intense giver optimal udfyldningskapacitet til dybe linjer og rynker for naturlige resultater. Samtidig opretholdes en fremrangende vævintegration for at undgå mærkbare knuder og ujævnheder under huden.

Ideel til: Korrektion af dybe linjer, fx nasolabiale foldere, marinetlæber, læbekonturer, mundvig og amorbue

Belotero Volume

Belotero Volume: Stærk volumengivende kapacitet

Den prisvindende Belotero Volume modellerer og genskaber ansigtets volumen grundet dens enestående volume-kapacitet og excellent formbarhed. På grund af dets afbalancerede kohæsivitet giver produktet et resultat, der holder længe og ikke migrerer. Belotero Volume kan injiceres flere steder for at genskabe ansigtsvolumen, fx kindben, kinder og tindinger.

Ideel til: Genoprettelse af ansigtsvolumen, fx kinder og tindinger

Behandlingsbilleder

Her kan du se flere før/efter-behandlingsbilleder med både fuld ansigtsbehandling og specifikke områder.

Oftest stillede spørgsmål

Hvis du vil vide mere om behandling med Belotero, finder du her de oftest stillede spørgsmål. Klik på spørgsmålet for at se svaret.

Hvor længe varer behandlingen?

I Danmark skal man ifølge lovgivningen have en for-konsultation hos behandleren minimum 48 timer, inden man kan få foretaget en fillerbehandling.

Både til for-konsultationen samt når du har besluttet at gennemføre behandlingen, vil din behandler spørge dig om eventuelle sygdomme, om du tager medicin etc. Under behandlingen injiceres produktet med en meget lille nål/kanyle i det område, der skal behandles. Behandlingen tager som regel ca. 30 minutter alt efter hvilken type behandling, der skal foretages.

Gør det ondt?

Når produktet injiceres i huden vil det være meget individuelt, om der opleves et lettere ubehag. Dog vil det for de fleste patienter opleves forholdsvis smertefrit. HA-fillerne fås også med lidokain, som har en smertelindrende virkning og gør behandlingen så behagelig som mulig.

Vil det behandlede område føles hårdt eller anderledes?

Belotero integreres i dit hudvæv, så du – i modsætning til andre fillere – stort set ikke kan mærke det injicerede produkt, når du mærker på det behandlede område. Dette er særligt vigtigt på områder som læberne, hvor du ønsker at se et smukt resultat, uden at det føles anderledes.

Hvornår kan jeg genoptage mine daglige aktiviteter?

Nogle patienter oplever hævelse eller rødme umiddelbart efter indsprøjtningen, som dog ofte forsvinder ret hurtigt efter behandlingen (ca. 1-2 dage). Da behandlingen er mindre invasiv end en operation, vil du kunne fortsætte din dagligdag, så snart behandlingen er overstået. De fleste kan derfor fortsætte deres daglige aktiviteter med det samme.

Eftersom Belotero injiceres i huden, kan du muligvis få lidt blå mærker, men disse kan nemt dækkes med lidt concealer.

Kan jeg se resultater med det samme?

Ja, du kan se det flotte resultat med det samme. Modsat andre fillere behøver behandleren ikke overkorrigere med Belotero – what you see, is what you get.

Hvor længe holder Belotero?

Hvor længe behandlingen holder, afhænger af en række forskellige faktorer som fx behandlingsform, det behandlede område, hudtype, hudens tilstand, livsstil og alder samt hvilket produkt, der behandles med. Din behandler vil kunne vejlede dig om holdbarheden i forhold til din individuelle behandling.

Er der risici eller bivirkninger forbundet med Merz-produkter?

Vores produkter er baseret på hyaluronsyre, som er en naturlig del af huden. Risikoen for allergiske reaktioner er derfor meget lille, og det er altså ikke nødvendigt at gennemgå en allergitest inden behandling. Selve injektionen kan dog godt give reaktioner som fx svag rødme, hævelse, kløe og mærker på det sted, hvor injektionen er givet. De forsvinder ofte kort efter injektionen og er typisk borte inden for en til to dage. Husk at fortælle din behandler, hvis du lider af allergi, især over for lidokain, inden behandlingen påbegyndes. Du bør altid tale med din læge om eventuelle bivirkninger og/eller efterfølgende reaktioner. Din behandler er klar til at hjælpe, så spørg endelig om alt det, du har brug for at vide.

Bliv forhandler

Vil du vide mere om muligheden for at blive forhandler af Belotero?

Behandling med Belotero

Overvejer du at få en behandling med Belotero? Kontakt din nærmeste behandler og hør mere.

Kender du Merz Institute of Advanced Aesthetics?

Merz Institute of Advanced Aesthetics (MIAA) er et online e-learningsprogram, hvor du kan forbedre og optimere dine kompetencer og viden inden for æstetik; lige fra moduler der omhandler ansigtsanatomi og ældning samt klinikpraksis til moduler om Merz’ produktportefølje. MIAA tilbyder ligeledes CME-certificerede kurser.

VIRKSOMHEDEN BAG

Merz Aesthetics er en del af Merz Pharma Group og en af verdens førende æstetiske virksomheder. Deres produkter bruges af sundhedsprofessionelle i mere end 90 lande. De tilbyder en mangesidet portefølje af minimalt invasive æstetiske behandlinger samt en enestående række af kundeservices og professionel træning/uddannelse. Mere end 100 års erfaring har givet Merz Aesthetics en klar mission: ”Vi stræber efter at forbedre patienternes sundhed, livsglæde, selvværd og udseende”.

Siden Merz Pharma Group tilbage i 1953 fremstillede verdens første antirynkecreme, har de været innovativt førende inden for det hurtigtudviklende felt af æstetisk medicin. Merz Pharma Group er en privatejet farmaceutisk virksomhed, som er baseret i Frankfurt, Tyskland, med egne brands i adskillige europæiske lande samt USA, Canada, Mexico, Brasilien og Asien/Oceanien. Virksomheden er aktiv inden for forskning, udvikling og distribution af innovative produkter inden for æstetisk medicin og dermatologi såvel som neurologiskinducerede bevægelsesforstyrrelser.